Syn og skøn

Syn og skøn

Syn og skøn anvendes typisk i forbindelse med retssager, når der opstår spørgsmål, der kræver en særlig sagkundskab at besvare. Retten anmoder en fagperson – en skønsmand – om at besvare nogle spørgsmål, der handler om sagens faktiske forhold, og som parterne er uenige om. Skønsmanden besigtiger derefter forholdene nærmere ved en såkaldt skønsforretning og kommer med en faglig vurdering. Syn og skøn er altså et alternativ til, at hver part ensidigt indhenter ekspertudtalelser.

Syn og skøn:
Syn og skøn finder anvendelse hvor to parter er blevet uenige. Som oftest er der tale om uenigheder vedrørende kvaliteten af et udført stykke arbejde i forbindelse med byggeri.

Syn og skøn kan dog også finde anvendelse i forbindelse med f.eks. forsikringssager, hvor parterne er uenige om værdien af de effekter, som er blevet beskadiget eller er bortkommet.

Skønsmandens vurdering af effekterne i sådanne sager bruges som bevis af parterne, og kan dermed være med til at danne det rette grundlag for en afgørelse af tvisten. Skønmandens erklæring er ikke en afgørelse af sagen, men er en mulighed for parterne til at få belyst en række emner/spørgsmål, man ikke selv har været i stand til at nå til enighed om.

Syn- og skønstema:
Ifølge de nye regler på området, har hver part nu mulighed for at få belyst de spørgsmål de måtte ønske af skønsmanden. Retten har dog mulighed for at afvise spørgsmål, som ikke ligger inden for skønsmandens faglige viden, ledende spørgsmål, eller spørgsmål som retten finder uden betydning for sagen. Spørgsmålene i skønstemaet skal altså være konkrete, klare, neutrale og relevante i forhold til sagen.

Det er vigtigt at skønsmanden er yderst bevidst om sine begrænsninger og aflæser skønstemaet korrekt, da parterne ellers kan ende med et skønstema som er ubrugeligt. Af skønstemaer man skal være særlig opmærksom på, kan eksempelvis nævnes temaer hvor der ikke er mulighed for at syne effekterne, hvilket gør det meget besværligt at skønne effekternes værdi. Denne problemstilling kan eksempelvis forekomme i brandsager eller i tyverisager.

Indbovurdering.dk:
Er eksperter i at udarbejde syn- og skønstemaer i forbindelse med brandskader, tyveri, antikviteter, arkitekttegnede møbler og indbo i almindelighed. Vi udarbejder ikke syn og skønstema i forbindelse med byggesager.

I henhold til gældende lovgivning udarbejder Indbovurdering.dk et overslag over omkostningerne ved syn og skøn og omkostningerne forbundet med skønsmandens møde i retten, samt oplysning om hvornår skønrapporten kan forventes at være udarbejdet.